Juleaftensgudstjeneste kl. 15:30

I ønskes alle en rigtig glædelig og et velsignet nytår. Tak for gode samtaler og fællesskab i årets løb.

Hvis I har fulgt med i DRs julekalender “Theo og den Magiske Talisman”, så har I været vidne til en ærlig samtale om døden, børn der oplever sorg og savn, men også et spirende håb om et liv hinsides.

Thannanaya (afledt af det græske ord for død) er et land, der på mange måder kan minde om Narnia. Her stiller man ikke træskoene men skoene. Theo, der har svært ved at give slip på sin morfar begynder at spille Gud (græsk teos), bytter om på skoene og får sin morfar tilbage på bekostning af hans plageånd i skolen, som glider ind i en koma. Da det går op for ham, at prisen for at få morfar tilbage er, at en anden må dø i hans sted, udbryder Theo: Det er ikke fair.

Juleevangeliet er en fortælling om Gud, der træder ned i vores sko, bliver menneske og går i døden i vores sted. Det er ikke fair, men det er gode nyheder for det menneske, der frygter døden. Juleevangeliet handler om, at Gud handler der, hvor skoen trykker. Hvis du har mærket truslen fra mørket i dit eget hjerte, fra truende død, så kridt skoene og kom søg hen i en kirke juleaften, for så er julens glædelig budskab til dig.

Et af mine favorit julesalmer passer her som fod i hose.

Julebudet til dem, der bygge
her i mørket og dødens skygge,
det er det lys, som, aldrig slukt,
jager det stigende mulm på flugt,
åbner udsigten fra det lave,
trøster mildelig mellem grave.

X